Formål teori metode uddannelse

Uddannelse i Dynamisk Psykoterapi

Formål, teori og metode.

Uddannelsens formål.

Uddannelsen i Dynamisk Psykoterapi uddanner de studerende i individuel psykoterapi, par- og gruppeterapi samt supervision individuelt og i gruppe.
Som psykoterapeut har man ansvaret for, at den anvendte terapeutiske metode er velegnet i forhold til klientens personlighedsstruktur.
Det er derfor afgørende, at psykoterapeuten kan vurdere klientens ressourcer, jeg-svagheder samt lidelsens omfang og karakter og tilpasse sin behandling efter dette.

Uddannelsens formål er således:

· At formidle viden og udvikle færdigheder for de psykoterapeutstuderende til at arbejde med såvel jeg-svage som jeg-stærke mennesker, individuelt og i grupper, samt til at anvende supervisionsmetoder til at fremme dette arbejde.
· At uddanne den studerende ud fra en psykodynamisk referenceramme med tilknytnings- og objektrelationsteorier samt Davanloos metapsykologi som gennemgående fundament, underbygget med den neuropsykologiske forskning vedr. relationers afgørende betydning for hjernens udvikling.
· At uddanne den studerende i diagnosticering.
· At udvikle personlige og terapeutiske færdigheder, så den studerende kan udøve terapi med psykodynamiske metoder, som er afstemt i forhold til klientens styrker, svagheder og behov i overensstemmelse med den teoretisk reference.
· At formidle viden om og forståelse for gruppefænomener, da disse har betydning for terapeutens evne til at tage lederskab, når der arbejdes med relationer, supervision o.l.
· At formidle viden om og færdigheder i supervisionsmetoder, som kan anvendes individuelt og i grupper
· At udvikle den studerendes viden om etik, ansvar og forståelse for samarbejde og sammenhænge på det nære såvel som det samfundsmæssige plan.

Psykologisk teori og værdigrundlag.

Instituttets videnskabelige grundlag er psykodynamisk og hviler på tilknytnings- og objektrelationsteorier samt metapsykologi om det ubevidste, underbygget af den neuropsykologiske forskning vedr. relationers afgørende betydning for hjernens og personlighedens udvikling.

Den psykodynamiske forståelse af menneskets udvikling er, at de positive og negative erfaringer fra de tidlige tilknytningsrelationer er afgørende for dannelsen af personligheden.
Barnet har behov for at være knyttet til kærlige, empatiske og pålidelige omsorgspersoner. En god nok tilknytningsperson er forudsætningen for udvikling fra afhængighed på liv og død til moden selvstændighed. Udvikling er en integrations- og adskillelsesproces.
Hvis barnets behov ikke opfyldes tilstrækkeligt, eller hvis relationen på andre måder er traumatiserende, fører det til angstfyldte følelsesmæssige reaktioner. Dette er en ubærlig konflikt, som derfor henvises til det ubevidste ved udvikling af forsvarsmekanismer.
Disse ubevidste konflikter har indflydelse på det videre liv, hvis der ikke etableres bedre relationer, der kan opløse dem.
Psykiske problemer og lidelser betyder således, at ubevidste konflikter fra fortiden indskrænker klientens evne til udfoldelse i det nutidige liv og i de nutidige relationer.

Rødderne i den psykodynamiske teori er psykoanalysen, grundlagt af Freud.
Han så menneskets natur, eller grundlæggende følelsesliv og motivation, som drifter, den seksuelle drift og den aggressive drift. Denne teori er nu forældet.
Hvad der stadig er væsentligt i psykodynamisk teori, er Freuds opdagelse af, at ubevidste opfattelser og fantasier er en stor drivkraft i klientens opfattelse af sig selv og andre, at tidlige erfaringer bliver overført til nutidige relationer, samt at klienter har ubevidst modstand mod at komme i kontakt med fortrængt materiale, dvs. forsvarsmekanismer.

Den videre udvikling, forskning og forståelse førte til objektrelationsteorierne med bærende navne som Melanie Klein, D. W. Winnicott, Michael Balint, W. R. D. Fairbairn og Otto F. Kernberg samt W. R. Bion hvad angår studie af og teori om gruppefænomener.
Malanie Klein beskæftigede sig med den tidligste udvikling. Hendes afdækning af det primitive følelsesliv og de tilknyttede primitive forsvarsmekanismer er et bidrag, der stadig vinder anerkendelse.
Balint pegede på, at tilknytningsevnen er medfødt og at følelseslivet er mere nuanceret end to drifter.
Winnicott understregede betydningen af, at barnets emotionelle udvikling er afhængig af en empatisk indfølende og spejlende mor, hvilket nærmer sig de nyere tilknytningsteorier.
Kernberg samler teorier til et enkelt psykodynamisk klassifikationssystem og beskæftiger sig særligt med behandling af personlighedsforstyrrelser.
Efterhånden ser man den internaliserede mor mere som resultat af den faktiske ydre mor, end som resultat af barnets egne projektioner.
Driftsteorien er nu forladt, og der er sket et paradigmeskifte i menneskesynet.

Tilknytningsteoretikerne John Bowlby, Daniel N. Stern, Allan N.Schore og Peter Fonagy reformulerede og udbyggede forståelsen for den tidlige tilknytnings betydning.
De undersøgte det tidlige samspil mellem mor og barn og så dels, hvordan barnet agerer og bidrager aktivt, dels hvor afgørende det er, at moderen har evne til at stabilisere og regulere barnets følelser. Moderens evne er forudsætningen for, at barnet lærer at mentalisere, det vil sige udvikle empati for sig selv og for andre og hermed blive et selvstændigt menneske med et modent, nuanceret følelsesliv.
Samspillet ses som både biologisk og følelsesmæssigt, hvorfor tilknytningsteori og neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger bro mellem biologi/neurologi og de dynamiske retninger indenfor udviklingspsykologi.
Hjerneforskningen bekræfter og udvider denne forståelse. Det er nu dokumenteret, at integration af sanser, følelser og sprog er en nødvendighed for udvikling af hjernens evne til mentalisering.

Som Schore udtrykte det: Arveligt materiale kan kun realiseres i det omfang, miljøet gør det muligt. Dette er et moderne, forskningsbaseret udtryk for, hvad Carl Rogers baserede sit arbejde på: Hvis der er en konflikt mellem det medfødte udviklingspotentiale og accept fra omgivelserne, vinder barnets behov for accept fra omgivelserne, og den frie og selvstændige udvikling tilsidesættes.

Habib Davanloo har med systematisk empirisk forskning i forbindelse med dynamisk psykoterapi udviklet en metapsykologi, der reviderer og giver dybere forståelse af det ubevidste og de dynamiske kræfters indflydelse på vores liv.
Kernen i psykopatologien er de komplekse følelser, der er fortrængt som følge af mangler eller traumatisering i fortiden. Helt central er skyldfølelsen, der er produkt af den omstændighed, at et primitivt reaktivt raseri rettes mod en elsket person, som klienten har været tilknyttet og dybt afhængig af. Ved gennemlevning af de fortrængte følelser, opløses de destruktive og selvdestruktive kræfter (angst og forsvarsmekanismer). Navnlig den fysiske og mentale oplevelse af den smerte, skyldfølelsen indebærer, fører til kontakt med klientens kærlighedsevne og dermed heling. I denne forbindelse iagttog Davanloo, at de forskellige følelser følger bestemte neurobiologiske baner i kroppen.
Han opdagede endvidere, at den ubevidste angst, der ledsager de fortrængte følelser, kanaliseres enten i den tværstribede muskulatur, den glatte muskulatur eller som kognitive/perceptuelle forstyrrelser. Hvordan angsten kanaliseres er direkte udtryk for jeg-styrke eller jeg-svaghed. Denne viden har således tilført diagnosticering og behandling et særdeles vigtigt redskab.

Jævnfør ovenstående udvikles jeget, med andre ord vores styrende funktioner, i relationer. Selvet er medfødt natur, altså kroppen biologisk – anatomisk og fysiologisk.
Den generelle forståelse er, at følelser og behov er biologiske og psykologiske processer, og hører selvet til.

Psykoterapeutiske metoder.

Uddannelsen i Dynamisk Psykoterapi uddanner de studerende i individuel terapi, par- og gruppeterapi samt supervision individuelt og i gruppe.

Instituttets metoder er psykodynamiske, og omfatter desuden klientcentreret terapi og visse gestaltterapeutiske teknikker.

Terapien sigter mod at styrke og modne jeget, så klienten kan rumme, regulere og integrere sine følelser og hermed mentalisere, dvs. opnå selvstændighed, evne til at varetage behov, udfolde sine ressourcer, indgå i nære relationer og samtidig have sig selv med.
Da jeget udvikles i relationer, arbejdes der primært i og med relationer.
Metoderne skal vælges efter den enkelte klients jeg-struktur. Derfor er det nødvendigt løbende at danne sig et overblik over klientens jeg-styrker og jeg-svagheder. Diagnosticering og behandling er to sider af samme sag.

Dynamisk diagnosticering af jeget baseres på Kernbergs klassifikationssystem og Davanloos vejledning til diagnosticering efter hans Psykopatologiske Spektrum.
Herudover har instituttet udarbejdet en beskrivelse af jeg-funktionerne, samt en vejledning til vurdering af de enkelte funktioner.
Det er vigtigt at afgøre, om klientens jeg er overvejende psykotisk, borderline eller neurotisk organiseret.

Psykodynamisk psykoterapi er et samarbejde mellem klient og terapeut, der er baseret på den terapeutiske alliance. Der er fokus på at arbejde i og med overføring og modoverføring, hvor klientens objekt- og selvrepræsentationer bliver synlige. Klientens problemer i livet opleves og synliggøres i relationen med terapeuten, hvor der er mulighed for bearbejdning, integration og udvikling. Der arbejdes derfor med de forsvarsmekanismer, der optræder i overføringen og den tilhørende angst, således at klienten bliver i stand til at få kontakt med sine følelser og sætte ord på dem.
Klient og terapeut forbinder det, der sker i overføringen med problemerne i nutiden og, hvis muligt, med udspringet fra klientens fortid. Terapeuten fortolker ikke i klassisk forstand.
Ubevidst materiale bliver bevidst og modstand og angst opløses.

Psykodynamisk terapi kan anvendes til alle psykiske lidelser. Interventionerne er et kontinuum fra jeg-støtte over mere opbyggende jeg-styrkende terapi til indsigtsgivende og udfordrende terapi.
Instituttets psykodynamiske metoder strækker sig derfor fra containment og afgiftning, over jeg-styrkende terapi, mentalisering, ekspressiv psykoterapi til intensiv korttids dynamisk psykoterapi.
Imago relationsterapi indgår som metode til relationsarbejde og parterapi.

Klientcentreret terapi kan ligeledes anvendes til alle psykiske lidelser. Terapien tilbyder netop de betingelser, der var en mangelvare i klientens fortid, nemlig ubetinget accept, empatisk forståelse og ægthed. Terapeuten skal have evne til at kommunikere dette, så det kan opfattes af klienten.
Metoden er ikke-dirigerende, så der åbnes kun for det materiale, klienten er klar til.
Instituttet ser klientcentreret terapi som essensen af de non-specifikke faktorer, der virker i al psykoterapi. Metoden er et godt fundament i det terapeutiske arbejde og for den terapeutiske alliance.

Gestaltterapeutiske teknikker er i mange sammenhænge velegnede til at arbejde med klientens objektrepræsentationer, og kan give adgang til ubevidste konflikter. Terapiens fokus på kropsopmærksomhed samt kontakt her og nu falder i tråd med psykodynamik og vores viden om hjernen. Disse teknikker anvendes overvejende til forholdsvis jeg-stærke klienter.

Psykodynamiske supervisionsmetoder som indlæres og trænes på instituttet:
Afgiftning, kollegial supervision i gruppe og integrerende kreds. Herunder gruppeledelse og gruppedynamikker.

Etik.

UPS tilslutter sig Dansk Psykoterapeutforenings etiske regler for psykoterapi samt etikregler for uddannelser, der er medlem af Uddannelsesforum i Dansk Psykoterapeutforening.
Etiske regler for psykoterapi:
Psykoterapeuten skal arbejde for at fremme klientens personlige og psykiske udvikling, sundhed og selvstændighed.
Hensynet til og respekten for klienten går forud for psykoterapeutens personlige interesser.
Psykoterapeuten skal have indsigt i og forståelse for menneskets udviklingspotentiale og tilpasningskræfter. Psykoterapeuten skal således bestræbe sig på at opleve klienten ud fra dennes forudsætninger og adskille egne behov og værdisystemer fra klientens.
Psykoterapeuten skal kunne danne sig overblik, have indlevelsesevne, en ikke-fordømmende holdning samt mestre forskellige terapeutiske redskaber, for at processen kan forløbe respektfuldt og tilfredsstillende.